Gigt

Groft sagt, kan man skelne mellem to slags gigt - slidgigt og leddegigt. Det eneste, de har til fælles er, at de begge er karakteriseret ved smerte, inflammation, stivhed og hævelse af led. Der er dog stor forskel på dem, årsagen samt deres præsentation.

Osteoarthritis
- eller artrose er det, vi på dansk lidt misvisede kalder for slidgigt. 
Ordet gigt betyder betændelsestilstand i led, og det er ikke tilfældet i forbindelse med slidgigt. I stedet er der tale om en nedbrydning af ledbrusken, som sker i stigende omfang med alderen eller ved overbelastning af et led over længere tid. Hensigtsmæssigt brug af kroppen vil gøre den stærkere - også ledflader - mens belastende brug eller traumer kan fremskynde nedbrydningen.

Artrose er den hyppigste ledsygdom og en af de hyppigste kroniske sygdomme.
Hver femte dansker har symptomer på slidgigt, som normalt påvirker de distale (yderste) led, fx yderste led af dine fingre og tæer. Derudover optræder slidgigt uden symmetri, så typisk er det den ene hånd, fod, knæ eller hofte, men ikke den anden.

Slidgigtsprocessen påvirker i starten primært ledflader beklædt med brusk. Bruskens hovedeopgave er at mindske gnidningsmodstand mellem ledfladerne dels at virke fjedrende og stødabsorberende. Ved slid bliver bruskfladen tyndere og ujævn. På trods af disse forandringer har undersøgelser i årevis påvist, at slidgigt kun i svære tilfælde kan forklare smerterne.

Derimod er der meget der tyder på, at mekaniske problemer er en stor del af smerteforklaringen. Nedsat bevægelighed i et led skyldes normalt arvævs- og bindevævsdannelser omkring leddet (i ledkapslen, ledbåndene eller musklerne), som dannes ved blødninger eller inaktivitet.
Et traume (vrid eller stød) mange år tidligere kan have skabt en ændret bevægelighed, som med årene kommer til at slide unormalt meget på leddet. Ligeledes kan inaktivitet i et led, fx i forbindelse med et brud, hvor der har været anlagt gips, og hvor genoptræningen har været mangelfuld være årsagen.

I begge tilfælde drejer det sig om at genskabe smidighed og bevægelighed i tide - helst inden ledbrusken bliver slidt for meget ned. 

Den bedste måde at forsyne ledbrusken med næring og input er ved at træne leddets fulde bevægelighed under moderat og kontrolleret belastning med mange gentagelser.

normalledslidtled

Diagnose stilles ud fra kliniske og radiologiske fund. Radiologisk ser man:

  • en ledspalte, der er smallere end normalt
  • tegn på tab af ledbrusk
  • osteofytdannelse
  • menisk degeneration
  • subchondral sclerosering
  • knoglemarvsødemer

De radiologiske forandringer optræder først sent i forløbet. Før disse er synlige, opleves smerter ved belastning og bevægelse. Efterhånden tilkommer hvilesmerter og ledsvulst. 

Ved akut ledinflammation skal det afficerede led hvile, indtil effekt af medicinsk behandling er opnået. Ved tiltagende smerter efter træning holdes der pause, og træningsprogrammet modificeres. Ved akut ledinflammation og/eller symptomforværring i forbindelse med træning skal træningsformen ændres. Træning af andre led end det eller de afficerede vil have gavnlig effekt. 

Der er i dag international konsensus om, at alle grader af artrose kan behandles med fysisk træning. Den fysiske træning sigter imod at bedre symptomer og funktionsniveau.
Der er god evidens for en effekt af fysisk træning, både aerob træning og styrketræning, på selvrapporteret smerte og generelt funktionsniveau hos personer med knæleds- og hofteledsartrose. Isoleret træning af hoftemuskler medfører færre knæsmerter ved knæartrose, hvilket indikerer, at det ikke er nødvendigt at træne det afficerede led, men at træning i sig selv har en positiv effekt på smerter.

Hos FeetBack kan du få råd og vejledning i, hvordan du forebygger slid på led og du kan få vejledning i, hvordan du trænet hensigtsmæssigt for at reducere slidgigt gener.

Måske har du hørt om GLA:D? Godt Liv med Artrose i Danmark 
GLA:D er for dig med slidgigt i knæ eller hofter og bygger på neuromuskulær træning minimum 2 gange ugentlig i 6 uger. Du kan deltage på GLA:D hold på fysioklinikker med GLA:D tilbud eller hos FeetBack, hvor du får individuel konsultation, vejledning i øvelserne som du kan lave hjemme - og opfølgning.

Rheumatoid arthritis
Rheumatoid artrit - eller leddegigt, som det kaldes det på dansk, er noget mere alvorlig end osteoartrose. Det er en autoimmun sygdom, der får dit immunforsvar til at angribe eget væv i led. Leddegigt kan forekomme i alle aldre, men heldigvis er juvenile artrit (børneleddgigt) relativt sjælden.

Leddegigt har tendens til at være bilaterale og symmetrisk, således at fx. alle fingreled på begge hænder vil påvirkes. Der ses ofte deformiteter på især hænder og fingre. 

Får du konstateret leddegigt har du behov for træning, for at kunne bevare din bevægelighed så længe og så godt som muligt. Ofte vil træningen være en blanding af moderat styrketrænig, cardio træning og varmtvandstræning, som mange leddegigtpatienter er glade for, da de oplever mindre smerte og størrer bevægelighed af de ramte led i det lune vand.


FeetBack vejleder, afholder foredrag og workshops om gigt
- kontakt Charlotte for mere info.

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 12-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

Foot Camp

Gys og Gus