Funktionel træning
- træning der giver mening og en smuk holdning

Funktionel træning tager sigte på at opnå fuld bevægelighed af kroppens led og mobilitet i muskler/muskelkæder. Med funktionel træning udfordres kroppens evne til at balancere og dermed stimuleres de nerver og muskler der er ansvarlige for balance.
Skader i muskel og ligament opstår når leddet på grund af manglende motorisk kontrol kommer ud i yderpositioner. Velkoordineret, aktiv bevægelse igennem leddets fulde bevægeudslag virker skadesforebyggende. 

Funtionel træning stabiliserer kroppen ved hjælp af de indre lednære muskler. Hvis de stabiliserende muskler er svage eller inhiberede tager de ydre muskler over. Desværre udtrættes de ydre muskler hurtigt og syrer til så det er svært at arbejde i længere tid. Nedsat stabilitet omkring lænderyggen øger risikoen for smerte og skade.

Hvis kroppen er stiv og muskler føles stramme har du ikke mulighed for at udnytte din styrke optimalt. Er der nedsat bevægelighed et sted i kroppen vil der være andre led som kommer til at bevæge sig mere. At kroppen kompenserer for nedsat bevægelighed et sted er ikke direkte skadeligt, men det kan føre til et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, der kan føre til overbelastning af led/muskler andet sted i kroppen.

Din kropsholdning har betydning for hvordan kroppen belastes under bevægelse. Ændres vores kropsholdning påvirkes vores funktion. 
Kropsholdningen styres ubevist af et samspil mellem det visuelle, vestibulære og proprioceptive system.
En rank balanceret kropsholdning øger kroppens forudsætninger for et effektivt bevægelsesmønster, mens en ubalanceret holdning øger risikoen for smerte og skader.

 

Funktionel træning indebærer:

  • bevægelse for hele kroppen
  • bevægelse i forskellige bevægelsesplaner -og gerne med diagonal og rotationsbevægelser
  • bevægelse med balance, mobilitet og styrke
  • bevægelse som sigter mod muskulær balance i kroppen
  • bevægelse med kvalitet, kropsbevidsthed og koncentration

Træning hos FeetBack er funktionel og vil altid tage udgangspunkt i din mobilitet, balance og styrke. Formål med træningen er at bedre din funktion og øger dit velvære.

latflexbold rotat01 extboldstretch flexbold flex extbold

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 12-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

Foot Camp

Gys og Gus