FreDagsTip no 10

Nakken

Jeg har spurgt mine online grupper, hvilken problemstilling, der fylder mest ved hjemmearbejdspladsen.
Alle har de svaret enslydende.. Nakken!
Den spænder, den gør ondt - både nat og dag.

Derfor vil nogle af mine FreDagsTip omhandle nakken og hvilke tiltag vi kan gøre.

Den klassiske situation er, at vi sidder mange timer foran skærmen.
Det betyder, at vores øjne motorisk begrænses af afstanden til og størrelsen af skærmen.

Hvert øje har 6 øjenmuskler, som reflektorisk hænger sammenmed de dybe nakkemuskler.
Faktisk bør du kunne mærke nakkens dybe muskler arbejde når du bevæger dine øjne.

Statisk arbejde fører ofte til spænding og ophobning afaffaldsstoffer i vævet.
Kan man heraf slutte, at nedsat mulighed for øjenbevægelse sætter sig i spænding af nakken?
Meget sandsynligt.

Min anbefaling er, at udføre øjenøvelser for at forsøge at løsne nakken.

Hermed 2 forskellige øvelser; VOR samt VORc (Vestibulo-Oculær Refleks cancelation), som aktiverer de mediale vestibulære kerner og frontallapperne - hvilket omsat til funktion, betyder styring af hoved og nakke bevægelse, midtlinje stabilitet og kropsholdning.

Øvelserne arbejder med evnen til at skabe stabile synsindtryk.

VOR
Sid eller stå.
Hold en finger eller en kuglepen frem foran dig.
Hold finger/pen helt stille mens du roligt drejer hovedet fra side til side.
Samtidig skal øjne bevare fokus på finger/pen som skal fremstå tydelig og klar.
Gentag bevægelsen 20 gange - gerne flere gange dagligt.

VORc
Sid eller stå.
Hold en finger eller en kuglepen frem foran dig.
Bevæg finger/pen roligt fra side til side ud foran øjenhøjde
Samtidig bevæger du hovedet fra side til side, således at dine øjne holder samme position på fokuspunktet mens hovedet drejes.
Gentag bevægelsen 20 gange - gerne flere gange dagligt.

Begge øvelser kan også udføres med nikke bevægelsen.

 

RETUR

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

FreDagsTip

YouTube GYM

Livestream GYM

Outdoor GYM

Gys og Gus

Sauna Salus