Stresshormoner og endofiner

Kroppens egne kamphormoner, der frigives når du er under pres, hedder adrenalin og noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol.
Stresshormoner produceres i binyrerne, og påvirkes bl.a af oplevelser og vores sinds natur.
Trusler, utilfredshed og angst vil få binyrerne til at øge produktionen af stresshormoner. Oplevet glæde og tilfredshed vil reducere produktionen af stresshormoner.
Hvis binyrerne konstant skal producere stresshormoner, skaber det ubalance i krop og sind, og du kan blive syg. Kroppen  har behov for hvile, så den kan genopbygges, men har også behov for at blive bevæget og brugt fysisk, så den kan brænde hormonerne af her - har gør motionen stor gavn.

Adrenaliner
Kamphormonet adrenalin findes i to variationer: adrenalin og noradrenalin.
Adrenalin udskilles og hjælper når hjerne opfatter en situation som en trussel eller en udfordring - fysisk såvel som psykisk. Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor det stimulerer det sympatiske nervesystem til at gøre kroppen "kampklar". Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats. Du vil opleve at pulsen stiger, øget svedproduktion, gåsehud, hurtigere respiration, blodtrykket stiger så blodet pumpes hurtigere rundt i musklerne og op til hjernen - når adrenalin er aktivt, oplever du, at du kan klare det hele, men adrenalin kan også forstærke dine følelser - f.eks. vrede og irritation.
Under frigivelsen af adrenalin udvides pupiller, blodsukkerniveau øges og din blære og tarm afslappes.

Når adrenalin er i dine blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til muskler, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe med at klare fysiske udfordringer. Hvis det frigjorte adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af vil det ophobes i blodet og du får svært ved at slappe af. Fedtet aflejres i dine blodårer og kan give åreforkalkninger og blodpropper.
Udsættes din krop for hyppige adrenalin-kick, fx ved arbejdsrelateret stress eller psykiske belastninger over længere tid, risikerer du hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, forhøjet blodtryk, diabetes II, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immunforsvar m.m.
Kroppen er indrettet til at klare kortvarige adrenalin-kick - ikke hele tiden eller ofte!

Kortisol
Kortisol er "skurken" ved stress, fordi hormonet på lang sigt skader dig mest.
Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på noget hjernen opfatter som en udefinerbar trussel. Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart, som fx arbejdsopgaver du ikke helt kender omfanget af, usikkerhed omkring økonomi, job, kæreste eller du lever et liv, som du ikke ønsker og er utilfreds med. Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn.
Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i korte perioder, hvor det bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en operation og til bedring af immunforsvaret.
Når kroppen producerer for meget kortisol, føler du dig udmattet, men du kan ikke slappe af. Du vågner om morgenen kl. 3-4, hvor kortisolproduktionen er højest, og har svært ved at falde i søvn igen.

Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du mister din energi og kraft og orker ikke småproblemer og løse opgaver. 
Når kortisol er i kroppen i lang tid nedbrydes immunsystemet, så vi nemmere tager imod infektioner.
Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller - hippocampus - der kan skrumpe og blive skadet så meget, at det går ud over indlæringen, hukommelsen, koncentrationen og ikke mindst kan det forandre dig følelsesmæssigt.

Kortisol har indflydelse på kroppens sukker-, fedt- og proteinomsætning og kan derfor påvirke vores søvnmængde, forbrændingen,  blodsukker og kalk-optagelse/udskillelse.
For meget kortisol over en længere perioder kan skade din nattesøvn, give dig tyndere hud, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, akne m.m.
Kortisol kan gøre stor skade på din krop!

Endorfiner
Endorfin er et hormon, der har stor indflydelse på stress. Endorfin er kroppens egen smertestiller og giver en følelse af lyst og energi, som kan være vanedannende. Det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex eller griner.

Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. Det kan medfører, at du overhører kroppens faresignaler, der er forbundet med stressede perioder, og derfor fortsætter. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen.

Er du blevet arbejdsnarkoman, afhængig af at være online, sport, sex osv. er du muligvis blevet endorfin-junkie, der bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde eller ensomhed med endorfin.

 

Læs mere om stress symptomer HER

 

Retur til oversigt

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

FreDagsTip

YouTube GYM

Livestream GYM

Outdoor GYM

Sauna Salus

Gys og Gus

Bogen "Gys og Gus"