Smerte

Årsagen til smerter kan være mange - bl.a traume (slag, tryk og vrid), overbelastning, patologi i organer/kredsløb/immunsystem, infektion m.m. Herudover kan smerter skyldes forgiftning (alkohol og drugs og medicin) eller have psykisk årsag.

Ved problemer i bevægeapparatet kan man opleve såkaldt"refererede smerter" (referred pain) fra fx. triggerpunkter. Smerter, der føles ét sted, men har oprindelse et andet sted. Eksempler herpå er f.eks. spændinger i skuldermuskler, der stråler ud i armen. Et andet eksempel er galdesten eller problemer med leveren, der kan give smerter omkring højre skulderblad eller skulderregion.

I dag ved man, at smerte produceres af hjernen på baggrund ad biopsykosociale faktorer og ikke længere kan opfattes som årsag og effekt mellem skade og smerte. Man kan altså få en skade uden smerte og opleve smerte uden skade ( jvnf. et blåt mærke du har fået uden at huske hvordan, eller fantomsmerter i en legemsdel der ikke eksisterer.
I studier, hvor man scanner en smertefrie kontrolgruppe af mennesker finder man de samme tilstande som hos en smerteprægede patientgruppe - dvs symtomer som slidgigt, diskusprolaps, rodtryk og degenerative forandringer behøver ikke medfører smerte. Man ved, at knæoperationer for slidgigt og menisk degeneration ikke fører til færre smerter end træning, hvor fokus er på god knæfunktion.

I dag ved man også, at personer med stress, søvnmangel, angst eller depression oplever større smerte end andre.

 

Følgende tekst er baseret på en artikel fra Simon Kirkegaard.
Simon beskrive glimerende den viden jeg arbejder udfra og som udgør forudsætningen for at arbejde med kronisk smertehåndtering i Z-health.

Hvad er smerte og hvordan den afhjælpes
Forskningen indenfor smertevidenskab har resulteret i et paradigmeskift; fra en strukturel tankegang, hvor vævsskade og slid anses som den primære årsag til smerter til den biopsykosociale smertemodel, hvor smerter har en multifaktoriel baggrund.

For at få en dybere forståelse for hvad smerter er, må man forstå hvordan kroppen, nervesystemet og hjernen fungerer. Især hjernen spiller en helt central rolle i forståelsen af smerte. Smerte har nemlig et formål.
Der findes nogle få mennesker, som bliver født med en genetisk mutation, der hedder CIPA og som gør dem ude af stand til at opleve smerte, kulde og varme. En stor del af de børn, som fødes med CIPA, dør inden de fylder 3 år - og den gruppe, som overlever, er nødt til at tjekke sig selv konstant, da de ikke lægger mærke til skader, de påfører sig. Vores evne til at opleve smerte er essentiel for vores overlevelse, da den får os til at handle og undgå skadelige ting.

Mennesket har cirka 72,5 km nerver i kroppen, hvoraf nogle fungerer som ledninger til muskler, så vi kan bevæge os og andre som alarmsystem. Der er altid en lille smule elektrisk aktivitet i nerver. Nerverne sender beskeder via elektriske impulser. Hvis du træder på et glasskår øges den elektriske aktivitet i nerven og hvis den bliver stimuleret tilstrækkeligt, sender den faresignaler til din hjerne via rygraden. Herefter reagere du på impulsen og minimerer skaden. Den umiddelbart oplevet smerte i området fik dig til at handle.
Du har nu lært at være opmærksom på dette område og har efter helingen en tilbøjelighed til at være opmærksom på området.
Hvis du har haft en skade i skulder, knæ, hofte eller lign. eller oplevet smerte længe, øges følsomheden i nerverne. Det betyder, at der skal meget mindre stimuli til for at nerverne sender faresignaler til hjernen. Det medfører, at kroppens alarmsystem aktiveres hurtigere og selvom der ikke er reel fare. Men du kan opleve den samme smerte, som hvis der var. Dit nervesystem er altså blevet mere følsomt.

Mennesket har siden de gamle græske filosoffer prøvet at forstå smerte og har gennem tiden haft forskellige teorier om hvorfor vi oplever smerte - eksempelvis at smerte opstod i hjertet eller at det var Guds straf. Den mest indflydelsesrige model for smerte, blev fremført af René Descartes i 1664. Han anerkendes som grundlæggeren af den dualistiske tankegang, hvor han satte lighedstegn mellem skade og smerte. Denne dualistiske tankegang er også kendt som den biomekaniske smertemodel eller biomedicinske smertemodel) og stemmer i høj grad overens med menneskets måde at ræsonnere og tænke på - den giver mening logisk set. Derfor har denne model været dominerende i mange år og er desværre fejlagtigt stadig aktuel i de anvendte forklaringsmodeller omkring smerte.

Der kommer en ekstern skadelig stimuli: foden rører ild og derfor kommer der smerte
Descartes mente, at kroppen sendte et smertesignal til hjernen og at dette signals intensitet svarede til skadens størrelse.

I 1977 præsenterede George Engel den biopsykosociale model, som senere samme år blev overført til smerte af Fordyce og Loeser og repræsenterer den spændende udvikling i smerteforståelse. En model, der samlede krop, sind og psyke - og forstod smerte som en kompleks individuel følelse skabt af vores hjerne baseret på alt, hvad vi føler og tror på.

Modellen forklarer hvorfor vi som mennesker har forskellige smerteoplevelser ved den præcis samme stimuli og hvorfor vi reagerer forskelligt på smerte. Vi er forskellige. Vi er et produkt af erfaringer, overbevisninger og viden. Alt hvad vi har oplevet og lært er med til at forme din smerteoplevelse.

Definition på smerte
Der findes flere definitioner på smerte, men den af Lorimer Moseley er blandt de mest præcise og anerkendte på nuværende tidspunkt. Den beskriver koncist, at det er vores bevidsthed, der oplever smerte produceret af hjernen, når al tilgængelig information bliver fortolket til at en bestemt kropsdel skal beskyttes.

"Pain is an unpleasant conscious experience that emerges from the brain when the sum of all the available information suggests that you need to protect a particular part of your body"
Lorimer Moseley

Men er smerte da noget, man tænker sig til eller bilder sig ind?
Nej, for på trods af, at vores bevidsthed er i hjernen, har vi ikke kontrol over alle hjernens funktioner. Smerte er et handlingssignal.

Der er i dag konsensus om at smerte bliver produceret 100% af hjernen og at du som person ikke har direkte påvirkning på denne følelse. 

Din hjerne producerer forskellige følelser for at motivere dig til at handle på en bestemt måde. Disse følelser skabes ud fra al viden, din hjerne har til rådighed i den aktuelle situation samt de erfaringer du har fået gennem livet. Følelser er altså fortolkninger produceret af din hjerne og dette forklarer både hvorfor vi alle oplever smerte forskelligt, men også hvorfor vi har så forskellige forløb, hvorfor nogen får længerevarende smerter og hvorfor nogen kommer sig hurtigt uden de store problemer.
Da følelser er en fortolkning af hjernen, betyder det, at det ikke et fejlfrit system. Systemet er til gengæld ekstremt fleksibelt, tilpasset præcis til dig og dit syn på livet baseret på alt hvad du har lært.

Smerte er en kompleks multifaktoriel oplevelse skabt og reguleret af din hjerne og kan ikke nødvendigvis sidestilles med en strukturel skadestilstand.

Skade betyder ikke smerte - og smerte betyder ikke skade
Et eksempel på ovenstående, er en historie fra den virkelige verden, hvor en ansat på en byggeplads trådte på et søm, så han fik sømmet op gennem foden. I stor smerte blev han kørt på skadestuen, hvor de trak sømmet ud og tog hans sko af, så de kunne vurdere skadens omfang. Til alles forbavselse havde sømmet ramt lige mellem hans tæer - sømmet havde med andre ord slet ikke ramt hans fod, der var ingen skade sket, men han oplevede store smerter. Var hans smerte virkelig? Selvfølgelig var den det! Øjnene så et søm, der gik op igennem skoen og hjernen fortolkede hurtigt denne information til at være yderst kritisk og noget som han skulle handle på øjeblikkeligt. Derfor oplevede han stor smerte og søgte lynhurtigt professionel assistance - der var bare ikke nogen skade!

Når smerter ikke giver mening
Smerte giver mening hvis vi skal reagere for at undgå yderligere skade. Men hvad når smerten vedbliver lang tid efter at skaden er helet eller når smerterne kommer på besøg en igen og igen uden egentlig årsag. Når man af ukendte årsager bliver ved med at mærke smerter og ikke selv kan forklare smerterne.
Da den biomedicinske model stadig er meget udbredt blandt behandlere, vil man ofte søge at forklare smerte udfra en eller flere strukturer i kroppen:

Måske forklares smerte med, at du er slidt, gået i stykker, er skæv, asymmetrisk, har benlængdeforskel, ustabile led, låste led, er ukoordineret, svag, sidder eller står forkert, lider af slidgigt, har dårlig kropsholdning, diskusprolaps, skoliose, Scheuermann, degenerative sener, inflammation, skadet rotator cuff, har nerver der sidder i klemme osv.

Og det virker jo logisk, hvilket gør at vi accepterer forklaringen. Når vi har fundet årsagen kan vi jo gøre noget ved smerten... Hvis det var så simpelt, ville operationer og behandlinger have 100% succes, hvilket slet ikke er tilfældet.
Diagnoser og forklaringer kan ikke altid sidestilles med smerte. Nedenstående studier viser dette:

  •  I et studie af Docking et al. fra 2014 fandt man ved ultralydsscanning af begge achillesener, at de begge var strukturelt kompromitterede, men det var kun den ene, der gjorde ondt.
  • I et studie af Sher et al. fra 1995 undersøgte de personer uden smerter i skulderen, men fandt "skadestilstande" i 34% af alle aldersgrupper og 54% i aldersgruppen over 60 år. Et efterfølgende studie af Littlewood et al. fra 2013 konkluderer at vi er nødt til at stoppe med at kigge efter skader i skulderen, da vi på nuværende tidspunkt ikke kan forklare den præcise årsag til smerterne gennem denne tankegang og hellere skal prøve at genvinde funktion gennem en terapeutisk bevægestrategi.
  • I et studie af el Barzouhi et al. fra 2013 modtager patienter med diskusprolaps og udstrålende smerter enten konservativ behandling (fysioterapi) eller operation. Efter et år finder man, at 84% har fået positivt udfald af deres behandling. Da man scanner dem igen havde 35% af dem, som havde fået et positivt udfald stadigvæk en tydelig diskusprolaps på MR-scanning og det samme havde 33% af dem, som stadig havde smerter. I øvrigt var 15, der var skrevet op til operation blev "raske" af sig selv forinden og derfor ikke blev opereret.
  • I et studie af Weber fra 1983 sammenlignede man operation med fysioterapi for rygsmerter over en 10-årig periode. Efter det første år havde de opererede det bedre, men efter fire og ti år, var der ingen signifikant forskel mellem grupperne.
    Kroppen heler sig selv i meget høj grad.
  • I et studie af McCullough et al. fra 2012, hvor lægerne ændrede deres måde at snakke med deres patienter på, som sammen med scanningsvaret samtidig fik information om, hvor ofte de fundne "skader" forekommer i den asymptomatiske befolkning, altså folk uden smerter. Det resulterede i at lægerne udskrev væsentligt mindre smertestillende medicin og færre henvisninger til fysioterapi.

Kroniske smerter
Ved akutte skader er den øgede følsomhed i nervesystemet en normal og naturlig proces, som er med til at sikre at der ikke opstår yderligere skade (fx løber på en forstuvet fod). Under normale forhold sænkes den øgede følsomhed af nerverne, når vævsskaderne er helet, men i nogle tilfælde bliver nerverne ved med at være følsomme. Dette er en normal og naturlig proces, hvis vores hjerne er usikker eller angst for det tidligere skadede område af vores krop. Det får hjernen til at øge følsomheden i nerverne for at beskytte området, fordi den ud fra frygt og bekymring vurderer, at der er behov for det.

Der er altså gået koks i systemet: din hjerne prøver at beskytte noget, som reelt ikke har brug for beskyttelse.

Heldigvis er hjernen en "supercomputer", der altid kan lære og opdatere sine programmer, hvilket betyder at du kan ændre dens fortolkninger og gradvist vende tilbage til dit tidligere funktionsniveau. Hjerne og nervesystemet er plastisk, hvilket betyder det altid kan forandres. På samme måde som man kan forme modellervoks, kan man ændre hjernens trusselsvurdering igennem træning og viden.

Hjerne og nervesystemets plasticitet
Vores hjerne og nervesystem er to komplekse størrelser, der er evigt foranderlige. Vi ændrer os kontinuerligt og adapterer efter vores omgivelser, erfaringer og vi bliver bedre til det, vi øver os i. Lige meget hvilke udfordringer, vi har i livet, ved vi, at hjernen kan ændre sin opfattelse, tankegang, fortolkning og evner. Det betyder også at vi kan blive smertefri.
Hjernen skelner ikke mellem de informationer, vi giver den. Det betyder, at vi kan tillægge os dårlige vaner, men også at smerte kan "sætte sig fast" og jo mere den er i bevidstheden, jo "bedre" vil du blive til at føle smerten.
Heldigvis betyder det også, at når du forstår hvordan hjernen fungerer, kan du aktivt træne den og fokusere på noget andet.

Hvordan kan du blive smertefri?
Lige meget hvilken skade, du får, vil din krop hele og føre dig så tæt tilbage til dit normale funktionsniveau som muligt. Efter en skade har man såkaldt proprioceptivt deficitet, som betyder at sanseapparatet har ændret sig i det helede område. Du skal derfor genlære bevægelse af området, da proprioceptionen er en lille smule anderledes end det var før. Anderledes betyder ikke dårligere eller bedre - bare anderledes. Det er vigtigt, at du udfordrer området på mange forskellige måder, så du forbereder både krop og hjerne på alle de udfordringer, du kan komme ud for igennem livet. Det betyder også, at du skal bevæge dig uden for din komfortzone - altså i skæve og akavede positioner.

Mange havner her i den onde cirkel, hvor de efter en skade ikke bevæger sig.
Hvis du ikke bevæger dig, vil du typisk blive mindre bevægelig og når du endelig skal bruge området, risikerer du hurtigere at opleve smerte fordi området ikke er vant til at blive brugt. Hvis det gør en lille smule ondt til at starte med er det helt normalt. 

Ønsker du at læse mere om smerte, har Simon Roost Kirkegaard et fint imdlæg på sin blog Smertevidenskab.dk

----

Du kan også se den glimrende YouTybe video med smerteekspert Lorimer Mosely: "Tame the Beast" - 5 minutter om kroniske smerter. Den forklarer hvorfor kroppens alarmsystem bliver følsomt og resultere længerevarende (kroniske) smerter.

 

Retur

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

FreDagsTip

YouTube GYM

Livestream GYM

Outdoor GYM

Gys og Gus

Sauna Salus