Nervesystemet - og forståelse af smerte

Man kan sige, at kroppen har den bevægelighed vi har bevæget den til - med andre ord "Use it or Lose it".

Hvis du tilbringer de fleste vågne timer siddende foran computerskærmen - med rundet ryg, bøjet nakke og inaktive skuldre og hofter - så sender din krop besked tl hjernen om reduceret bevægelse fra flere af kroppens led. Hjernen "glemmer" så at sige, hvordan den skal bevæge kroppen. 
Det kaldes Sensory Motor Amnesia (SMA), og kan være årsag til træthed, spændinger og stivhed i kroppen.

pcfoto

Hjernen er programmeret til overlevelse, og alt der hindrer vores overlevelse, sætter kroppen i en stresstilstand. For at hjernen kan holde os i live foregår der utallige processer, hvor hjernen konstant scanner vores omgivelser med henblik på at forudsige, hvad der sker omkring os. Der sker en løbende vurdering af det aktuelle trussel niveau i og uden for kroppen med henblik på, at kunne reagere og sikre kroppens overlevelse.

Til brug for denne trusselvurdering modtager hjernen signaler fra primært tre systemer:
 - Det visuelle system (syn),
 - det vestibulære system (balance/ligevægt)
 - og det proprioceptive system (led- og stillingssans)

Disse tre systemer fungerer for hjernen, som satellitter fungerer for en GPS. Er signalerne af god kvalitet, ved du præcist, hvor hurtigt du kører, hvilken vej du skal køre på og hvornår du ankommer. Din rejse foregår afslappet og kontrolleret.
Modtager GPS'en derimod uklare signaler fra en eller flere satellitter, modtager du fejlmeddelelser. kører omveje og kommer for sent.
De fejlmeddelelse din hjerne registrerer, oplever du i første omgang som nedsat styrke, fart og/eller smidighed. Hjernen er ikke længere tryg, og budskabet er tilsyneladende: "Hvis ikke jeg har et klart billede af kroppen og dens omgivelser, sikrer jeg bedst din overlevelse ved at forhindre dig i at bevæge dig med høj kraft og fart". Du mærker typisk dette som ømme og spændte muskler og generel stivhed i kroppen. 
Hvis signalerne er meget uklare - eller hvis de står på i længere tid, kan hjernen vurdere det samlede trusselsniveau til at være så højt, at den vælger at lave en smerteoplevelse et sted i kroppen. Typisk et sted, der før har gjort ondt/været skadet. Budskabet er således: "STOP hvad du har gang i!" Dette virker oftest ret effektivt i forhold til at få kroppen til at sætte farten ned eller holde op med at bevæge sig.

Langvarige eller uforklarlige smerter skyldes sjældent en skade i selve smertestedet. Smerterne kan muligvis føres tilbage til en tidligere skade, men jo længere tid du har haft ondt, des mindre er sandsynligheden for, at det er dit smertested, der har brug for behandling. Meget størrer er sandsynligheden for, at dine smerter vil kunne lindres ved at korrigere fejlsignaler i nervesystemet - ved at træne hjernen.

Smerter produceres i hjernen. Når de ikke svinder i løbet af den tid, vævet omkring smertestedet er om at hele (typisk 3-6 mdr.), er hjernen formentlig gået i selvsving og kører i loop med fejlbeskeder, som ikke udspringer af reel skade.
Så er det på tide at flytte fokus fra smertestedet til det, der producerer smerten - hjernen. 

Læs under menuen "Praktisk info/Bagrund/Smerte", mere om hvordan smerte skal forståes og behandles

Læs under menuen "Z-Health®" hvordan du med Z-Health®træning kan stimulere nervesystemet og træne din hjerne.

 

Retur til oversigt

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

FreDagsTip

YouTube GYM

Livestream GYM

Outdoor GYM

Gys og Gus

Sauna Salus