Stresshormoner

Kroppens stresshormoner, der frigives, når du er under pres er adrenalin og noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol. Det er kroppens kamphormoner med hver sin virkning.

Stresshormonerne produceres i binyrerne på baggrund af vores oplevelser og vores sindsstemning.
Oplever vi trusler, utilfredshed og angst vil det få binyrerne til at øge produktionen af stresshormoner. Oplever vi glæde og tilfredshed vil det reducere produktionen af stresshormoner.
Er binyrerne belastet af konstant at skulle producere stresshormoner, skaber det ubalance i krop og sind, og du bliver syg og har brug for restitution. 

Kroppen skal bevæges og bruges fysisk, så den kan brænde hormonerne af. Det gør den ikke ved skrivebordet, men på "motionscyklen".

Adrenalin
Adrenalin er kroppens kamphormon, og findes i form af adrenalin og noradrenalin. Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen "kampklar".

Adrenalin udskilles og hjælper os, når vores hjerne registrerer og opfatter en situation som en trussel og en udfordring. Det kan både være en fysisk aktivitet som en badmintonkamp eller et frygtet møde med chefen.

Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger og udfordringer, så udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats.
Kroppens respons er da pulsstigning - du sveder, du kan få gåsehud, du trækker vejret hurtigere. Blodtrykket stiger, blodet pumpes hurtigt rundt i muskler og op i hjernen. Det er adrenalinen, der er aktivt.

Under frigivelsen af adrenalin udvides pupiller, kroppens blodsukkerniveau øges og blære og tarm afslappes.
Adrenalin forstærker også følelser som f.eks. vrede og irritation.

Med adrenalin i blodet, frigiver leveren sukker og fedt til musklerne, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe dig til at klare en fysiske udfordring.
Hvis det frigjorte adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af, så ophobes det i blodet og du får svært ved at slappe af, fedtet aflejres i blodårer og kan give åreforkalkninger og blodpropper.
Udsættes kroppen ofte eller hele tiden for adrenalin-kick, risikerer du hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, forhøjet blodtryk, diabetes 2, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immunforsvar m.m.
Kroppen er indrettet til at kunne klare kortvarige adrenalin-kick.

Kortisol
Kortisol er "skurken" ved stress, fordi det er det hormon, der på lang sigt skader mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel, som f.eks usikkerhed i forhold til job, skole, fremtiden mm. Du bliver "forfulgt", men du ved ikke hvad, der forfølger dig. Du har ingen reelle handlemuligheder.

Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i en kort periode, fordi det bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en operation og til bedring af immunforsvaret.
Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn.
Når kroppen producerer for meget kortisol, føler du dig udmattet, men du kan ikke slappe af. Når du vågner om morgenen kl. 3-4, hvor kortisolproduktionen er højest, har du svært ved at falde i søvn igen.

Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker nu det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du orker ikke løse opgaver og problemer. Du mister langsomt energi og kraft.

Kortisol kan udrette skade, hvis det er i kroppen i lang tid, fordi det så nedbryder immunsystemet, så vi nemmere tager imod infektioner.
Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning hjerneceller i hippocampus - der kan skrumpe og blive skadet - det går ud over indlæringen, hukommelsen, koncentrationen og ikke mindst kan det forandre dig følelsesmæssigt.

Kortisol har indflydelse på sukker-, fedt- og proteinomsætning, der har indflydelse på søvnmængde, forbrændingen,  blodsukkeret og kalkoptagelse -og udskillelse.

For meget kortisol i længere perioder kan skade nattesøvnen, medføre tyndere hud, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemer i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, forårsage akne m.m.

Kortisol må ikke undervurderes. Det kan gøre stor skade på kroppen.

Endorfiner
Et hormoner, der har indflydelse på stress er endorfin. Det er smertestillende og giver en følelse af lyst og energi. Det kan være vanedannende og det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex eller griner.

Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. Det bevirker, at du ikke fornemmer de faresignaler, der er forbundet med stressede perioder, og derfor fortsætter du bare. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen.

Er du blevet arbejdsnarkoman, overdreven bruger af sms, Internet, sport, sex osv. er du muligvis blevet endorfin-junkie, der bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde eller ensomhed med endorfin.

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

FreDagsTip

YouTube GYM

Livestream GYM

Outdoor GYM

Gys og Gus

Sauna Salus