Hjerneforskning i relation til læring, kognition og mental sundhed

  • Fysisk aktivitet øger børns koncentration og engagement
    To store forskningsprojekter fra USA samt et fra Sverige viser, at børn i forlængelse af fysisk aktivitet i klasseværelset i kombination med undervisningen, eller med en times ekstra motion hver dag, bliver mere koncentreret og engageret i boglig undervisning.
    Især børn, der normalt var meget urolige, blev fokuserede efter at de havde været fysisk aktive. Præstationerne blev forbedret, samtidig med at det sociale klima blev bedre, med mindre mobning og større selvfølelse hos eleverne.
    Effects of a Classroom-based programme om Physicap Activity and on-task behavior (2007) / Motor Training on Motor Skills, Attention and learning / Bunkeflo-projektet, Sverige.
  • Gang bedrer hukommelsen
    Dårlig hukommelse kan styrkes gennem motion. Hippocampus er det område i hjernen, der har med hukommelse at gøre. Som en del af den naturlige aldringsproces begynder centeret at stivne i 50-års alderen, men forskning viser, at tre gå-ture om ugen kan udvide hippocampus, forbedre hukommelsen og give mere energi.
    På University of Pittburgh inddelte en gruppe forskere 120 midaldrende mænd og kvinder i to grupper, som begge skulle motionere på en bestemt måde igennem et år. Den ene gruppe gik en tur tre gange om ugen og byggede turen op til at vare 40 minutter per gang. Den anden gruppe dyrkede kun hensynstagne aerobic øvelser, som bl.a. inkluderede yoga.
    Da forskerne scannede hjernen på alle forsøgspersoner i begge grupper, viste det sig, at hippocampus var vokset med 2 procent i gennemsnit hos gruppen som gik. Hos den anden gruppe var hippocampus derimod formindsket med 1.4 procent.
    Forskerne fandt resultatet interessant, fordi hippocampus helt naturligt stivner og bliver mindre med alderen. Derfor var det overraskende at se en så relativ stor udvidelse hos folk med samme alder.

  • Der er dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, uanset alder
    Konklusion fra konsensuskonference, okt. 2011, med en række forskere og fagfolk fra Danmark og Sverige. Konferencens konklusion hænger ifølge erklæringen bl.a sammen med:
    • at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
    • at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.
    • at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring
    • at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.
    • at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

  • Forskere i USA har succes med at hjælpe børn til at lære og huske bedre vha et samspil mellem krop og sind
    Børn lærer lettere at læse, hvis de bliver sat til at gengive handlingen ved hjælp af legetøj, mens de læser en sætning.
    Embodied Cognition (kropsliggjort kognition - opfattelse og forståelse).
    Arthur Glenberg, Arizona State University / www.illvid.dk

  • Aktive skolebørn husker bedst - nov. 2013
    Hvis en elev går fra timen og derefter er aktiv med høj puls, vil eleven en uge senere være bedre til at løse den samme opgave end anden elev, som brugte frikvarteret på at se tegnefilm, skriver Politiken lørdag. Resultatet stammer fra et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, center for holdspil, hvor man i foråret har lavet et forsøg med børn i 3. og 4. klasse på Bellahøj Skole - en folkeskole med idrætsprofil, i København.

    "Ingen har tidligere fokuseret på, hvornår bevægelsen foregår i forhold til indlæringen", forklarer adjunkt, ph.d. Jesper Lundbye-Jensen fra Københavns Universitet over for Politiken. "I vores forsøg foregik den fysiske aktivitet straks efter indlæringen for at undersøge, om det forbedrer børnenes etablering af hukommelse", forklarer han.
    Børnene blev delt i tre grupper, der alle skulle alle lære at følge en geometrisk figur på skærmen med en computermus. Bagefter fik den ene tredjedel lov at sidde stille og se tegnefilm. Mens de andre to grupper brugte 15 minutter på henholdsvis løb og hockey, begge med højintensive perioder. "Vi kan se, at børnene lærer lige hurtigt, når de sidder foran skærmen. De er også nogenlunde lige gode til at følge stregen med musen en time efter undervisningen døgn. Men en uge senere har de aktive børn - hvad enten de spillede hockey eller løb - færre fejl og altså dermed en bedre hukommelse end de inaktive børn. Faktisk er de inaktive børn blevet en smule dårligere, end da timen sluttede", forklarer Jesper Lundbye-Jensen over for Politiken.
    Jesper Lundbye-Jensen og hans kolleger har efterfølgende forsket på fire skoler i Frederikssund Kommune, hvor op mod 300 elever fik forskellige variationer af fysisk aktivitet før og efter selve skoledagen.

  • Alsidig fysisk aktivitet stimulerer lillehjernen, venstre og højre hjernehalvdel, hjernebjælken og pandelappen 
    Denne påvirkning har betydning for koncentrationsevne, sprogudvikling, læseindlæring og evnen til at fortolke og tænke abstrakt. Motorisk træning er vigtig stimulation for de områder i hjernen, som bliver brugt til at lære danske og matematik.
    Ann-Elisabeth Knudsen, cand. mag. og lektor i dansk og psykologi

  • Fagter hjælper på læringsprocessen
    Forældre og lærer rådes af amerikanske forskere til at opmuntre børn til at gestikulere, for at fremme læring og logisk tænkning.
    Fagter understøtter logisk tænkning og gør børn bedre til indlæring. Matematisk begavede børn benytter ofte helt af sig selv håndbevægelser, der hjælper dem med at løse en regneopgave.
    Susan Goldin-Meadow, University of Chicago

  • Børn, der fik læst bøger højt, da de var små, og som fører samtaler over måltider med de voksne, klarer sig markant bedre i PISA undersøgelser, end børn der aldrig har hørt deres forældre læse en bog eller som aldrig diskuterer verden og hverdagen hen over middagen.
    Resultat af en OECD-undersøgelse af PISA-tallene fra 2009, hvor 5000 forældre i 15 lande blev spurgt, om de læste bøger for deres børn, da de begyndte i skole.
    Resultatet viser, at børn der kommer fra et hjem med højtlæsning og samtale er et helt klassetrin længere fremme på PISA-ranglisten end børn der ikke blev stimuleret.
    Videnskab.dk PISA. Programme for International Student Assessment (Program for international elevvurdering).OECD. Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling)

  • Rytme spiller en afgørende rolle i sprog og kommunikation
    Talesprog synkroniseres med kropssprog og mimik. Har børn problemer med motorik og besvær med at lære eller huske, kan det ofte reduceres eller helt afhjælpes ved at træne barnets rytmesans.
    Lydkæder i rim og remser er en basal forudsætning for det kommende talesprog. Det er vigtigt, at man som voksen besvarer barnets pludren og leger med på pjatterim. Barnet vil have lettere ved at gentage disse simple rim end enkel tale, der ikke rimer. I den tidlige periode danner barnet grundlaget for sin sproglige opmærksomhed, bl.a. den fonologiske (lydmæssige) opmærksomhed.
    Professor i musikpædagogik, Inge Marstal.

  • Forskningen viser, at det at aktivere muskler også aktiverer læringsprocesser i hjernen
    Børn tænker og koncentrerer sig bedre, når de bevæger sig.
    Internationale undersøgelser viser, at børn der bevæger sig er glade børn. De har mere selvtillid og flere venner. De føler sig mere raske. De lærer mere.
    Muskler kommunikerer med fedtvæv og med hjernen. Forskere ved, at fysisk aktivitet påvirker stoffer der giver lykkefølelse, beta-endorfiner, serotonin og noradrelin. Publicerede forsøg viser, at motion øger mængden af brain derived neutropic factor-stoffet (BDNF). Og det hjælper hippokampus med at vokse og øger dermed evnen til indlæring.
    Professor og forsker, Bente Klarlund Pedersen.

Retur til oversigt

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

FreDagsTip

YouTube GYM

Livestream GYM

Outdoor GYM

Gys og Gus

Sauna Salus