Olier og saunagus

af Charlotte Ringbæk, gusmester

Ud over teknikken bag håndklædesving er der forskellige tiltag en saunagusmester kan inddrage for at gøre gusoplevelsen så god for gæsterne som mulig. Duften i saunaen... når et birkekvast svinges over ovnen. Den aromatisk damp af olier blandet i vandet, der rammer de gloende sten. Ja, selv den serbiske blommebrændevin Slivovitz har fundet sin vej til saunagus. Selvfølgelig kan man helt undlade at tilsætte dufte og lade vanddampen fremhæve duften af træ fra saunaen.

Hvorfor er duften vigtig for en god oplevelse ?
Den 1. kranienerve Oldfactorius, som er den korteste af vores 12 kranienerver, lader dufte passere direkte til hjernen. Nerven udmærker sig ved at have direkte kontakt til det limbiske system i hjernen - en del af den "gamle" hjerne, som bl.a står for de basale følelser som glæde, angst, sult, seksualdrift og hukommelse. Dufte kan derfor vækker minder.. og benyttes i behandlingsterapi samt aromaterapi. Ved ubehagelige eller for kraftige dufte sendes besked til menneskets alarmsystemberedskab og lugtesansen kan derfor tjene som alarmsystem - selv når vi sover.

En saunagus er en sanseoplevelse. Jeg oplever som gusmester, at arbejdet med at forberede olieblandinger i teknikrummet, får gæster til at kommenterer med "ihh, hvor dufter her skønt", når de ankommer til saunaen. Nogle gusmestre vælger at "prepe" sauna med friske oliedufte inden gusgæsterne ankommer - netop for at sætte stemningen og øge sanseoplevelsen.

At kunne skelne dufte i saunaen, er med til at stimulere centralnervesystemet og oplever en gusgæst problemer med lugtesansen, når der benyttes dufte i saunaen, kan det være værd at følge op på. Nyere forskning kobler sammenhæng mellem tab af lugtesansen og demens.

Olier
Æteriske olier er koncentrerede, aromatiske planteekstrakter udvundet ved presning eller destillation af blomster, bark, blade, frugter og rødder. Man udvinder i gennemsnit 1-2 procent. Hver æteriske olie indeholder forskellige bioaktive komponenter, der hver især har specifik virkning på krop og sind.

Æteriske olier er flydende substanser, der i små mængder dannes og lagres i kirtler eller olieceller i forskellige dele af væksterne, f.eks:

  • Blomst: rose, kamille, lavendel, appelsinblomst
  • Blad: pebermynte, salvie, patchouli
  • Frugt: citron, bergamot, appelsin
  • Frø: koriander, anis, fennikel
  • Græs: citronelle, citrongræs
  • Rod: vetiver, baldrian
  • Løg: hvidløg
  • Træ
    • Ved: cedertræ, sandeltræ
    • Bark: kanel
    • Harpiks: myrra, benzoe

Æteriske olier kan påvirke det psykiske velvære og ens humør. I århundrede - ja endog mere end tusinde år har olier være benyttet for deres egenskaber som udrensende, beroligende, kølende og ligefrem hjælpe immunforsvaret med at holde sygdom fra livet. Men trods de fine egenskaber bør man som gusmester tage sine forholdsregler. Der opleves en stigning i antal af mennesker med allergi overfor dufte - erklæret danske duftallergikere anslås at udgøre 2-3 procent - og selvom en æterisk olie er økologisk og udvundet efter alle kunstens regler, er det ingen garanti for, at alle gæster kan tåle den.
Når man tager en dyb vejrtrækning, trækkes luften helt ud i de yderste alveoler i lungerne og er man flittig gusgæst eller hyppig saunagusmester - så udsættes ens system for en stor påvirkning. Den skal man tage i betragtning når det sundhedsmæssige brug af olier gøres op. "Alt med måde", gælder også ved saunagus med olier.

For at sikre sig bedst muligt mod gener bør man altid benytte rene økologiske olier eller olie fra kontrolleret dyrkningsområder. Den æteriske olie skal altid fortyndes op med rent vand ved brug i sauna. Fem til 12 dråber til ca. 1 liter vand. 

Ægte æteriske olier udskilles naturligt indenfor 14 timer via kroppens urin, afføring, sved og udånding.
Æteriske olier bør ikke forveksles med duftende, men virkningsløse og kunstigt fremstillede duftolier (parfumeolier). Duftolien er kemisk fremstillet og designet til at efterligne naturlige dufte. De har ikke de aromaterapeutiske egenskaber.

Det er spændende at blande sine egne olieblandinger og derved få mulighed for at lade olier med forskellige egenskaber og duftnoter blande sig med hinanden.
En æterisk olie kan være let og flygtig (top note) eller tung og hænge længere tid i saunaen (bund note). Den kan også være en mellem note og supplere overgangen mellem en top og bund note. Der er som sådan ingen regler for blandinger, men citrusolier er gode til at fremhæve andre dufte - især nåletræer. Kraftige dufte kan kvæle de fine så det anbefales at tilsætte med opmærksomhed. For mange dråber olier vil aldrig øge glæden ved oplevelsen - tvært om. Olien kan komme til at lugte brændt.

Er du som gusmesteren i tvivl, vil det være en god idé at teste blandingen først. Påfør et par dråber på et lille stykke karton eller kaffefilter. Vift foran næsen og test om duft eller blanding harmonerer.

For at øge varighed af duften i saunaen kan man i stedet for at blande olie med vand tilsætte oliedråber til is-kugler. Den sammenpresset is-kugle lægges på saunastenen og vil langsomt afgive de aromatiske dampe. Det giver mulighed for en længere oplevelse af duften fremfor den mere påtrængende og eksplosive oplevelse når olie/vand rammer sten. 

Ud over olier og kvaste er der en helt anden indgangsvinkel til duft i saunaen. Nemlig saunaen selv. Og hvis vi lige holder erindringen om gammel sur saunalugt (fra barndommens besøg i badeland) ude af den kalkule - ja, så er træ/træsorter til at bygge/beklæde selve saunaen også aromatiske i sig selv. Det samme er opvarmningen. Om det er elektrisk opvarmning af saunasten, brændefyret saunaovn eller gasopvarmning - det kan duftes.

I og med saunagus bliver mere og mere populært og af de fleste betragtes som en dejlig wellness oplevelse, så følger saunaer og flere gusmestre op med ekstra sanseoplevelser: en saunagus kan kombineres med bodyscrub af f.eks sukker, salt, kaffe blandet med olier og dufte. Den saunavarme hud åbner hudpore for naturligt at svede og udrense - og i mødet med det kolde vand lukkes igen. Salt-scrub blandinger og fodbadesalt fra de store luksuriøse spa-steder finder vej ind til vinterbadernes saunagus oplevelser. Og gæsterne værdsætter det. Det bliver en måde at forbinde hovedet med kroppen - via stimulering af sanserne.

iskugle

Egenskaber ved nogle af de populære saunagus olier

  • Eukalyptuser en æteriske olie med urteagtig og frisk duft. Den kan benyttes til at rense og åbne luftveje og virker kølende og afslappende på krop og sind. Nogle af oliens antiseptiske egenskaber findes også i bitterappelsin træets blomst Neroli (ofte anvendt duftnote under fremstilling af perfumer)

  • Pebermynteer en stærk æterisk olie med en frisk, varm og sødlig duft, der kan benyttes til at lindre hovedpine eller lette symptomer ved forkølelse. Den er opkvikkende og stimulerer hjernefunktion. Ligeledes kan Mynte være med til at berolige tarmsystemet og stimulerer fordøjelse via dens indvirken på spytkirtlerne. 
  • Basilikum: indeholder C-vitamin og calsium. Den stimulerer fordøjelse og kan virke beroligende på krampe. Den lettere lakridsagtige duft af basilikum kan lette en hovedpine, kvalme og afhjælpe nervøs anspændthed samt tungsind.

  • Lavendelhar en frisk, blomsteragtig og genkendelig duft som mange finder beroligende.
    Planten, der kendes fra mange haver og krukker i Danmark, vokser vildt i bjergene i sydeuropa. Der går op omkring 100 kg blomsterhoveder til at udvinde ½ kg olie. Dens egenskaber er mangfoldige - bl.a nervestyrkende, beroligende, antiseptisk og fordøjelsesfremmende.
    Den benyttes ofte ved aftengus så gæster kan slappe af inden sengetid.
    Ligeledes anvendes Kamille og appelsintræets blomst Neroli for deres beroligende egenskaber.


  • Geranium: krydret, kraftig blomsterduft, der forbindes med det kinesiske yin - for det feminine, sensuelle, rolige, nærende og det kærlige princip. En beroligende duft, der fungerer i næsten alle blandinger.
    Kan dog forårsage irritation ved sensitiv hud og bør ikke bruges under graviditeten, da urten stimulerer blodtilførslen til underlivet og livmoderen.

  • Anis og Stjerneanis:  de fleste tænker lakrids når olien rammer næseborerne og de kan være et pift til anden knap så dominant duft.

  • Oregano: indeholder stoffer der kan modvirke bakterier fra forkølelse og influenza og svampe i tarmsystem.

  • Salvie: kan benyttes til at lindre smerte og forskning har vist dens effekt mod menstruationssmerter sammen med Rosengeranium. Salvie benyttes af jordemødre som smertelindring under fødsler sammen med Kamille. Da Salvie kan virke mælkehæmmende ved ind- og udvortes brug, bør ammende mødre have det in mente.
    Salvie virker yderligere dæmpende på hjernens varmecentral og formindsker nervernes følsomhed i forhold til varme - virkningen opstår hurtig og kan holde flere timer. Hermed kan Salvie medvirke til at holde til varmen i sauna.

  • Rosmarin: En alsidig olie udvundet af rosmarinkviste - 100 kg til 1,2 kg olie. Den kvikker op, stimulerer nervesystemet, giver klarhed og bedre koncentration. Forskning har vist at den æteriske olie kan modvirke demens hos ældre. Olien vikrer varmende og benyttes mod gigtsmertervirker og så er den slimløsende og bakteriehæmmende ved f.eks influenza.

  • Ingefær og Gurkemeje: Deres indbyrdes synergi er med til at forstærke den nok allerede kendte effekt på immunforsvaret, fordøjelse samt virker anti-inflammatorisk i forhold til ledsmerter. Gurkemeje støtter leveren og hud samt supportere nervesystemet. Ingefær kan reducere træthed. 
  • Tea tree: Fra sin oprindelse i Australien, hvor den vokser vildt og har været benyttet mod alle sygdomme med bakterier og svamp, er det formentlig den olie, som forskningen har underkastet flest kliniske forsøg. Den er ofte at finde i husapoteket, hvorfra 2-6 dråber tea tree olie i en skål med kogende vand kan lindre hoste og forkølelse.
  • Vetiver: kaldes på dansk for Jernurt, men er en græsart fra Java. Den har med sin dybe maskuline og sensuelle duft fået karakteristikken at øge vital energi og bedre balance.
  • Enebær: dufter af friske fyrrenåle og findes ofte under det latinske navn Juniper. Den opleves varmende og styrkende og gennem tiderne har den været anvendt mod alt fra sygdomme til smagsingrediens i gin. Enebær bør anvendes med omtanke - den er vanddrivende og kan overstimulere nyrerne. Bør ikke benyttes under graviditet.

  • Frankinsence: dufter træagtigt med et strejf af harpiks og citrus. Den kendes også under navnet Olibanum (eller Botswellia) og omtales i biblen som en af de olier der blev givet til Jesus barnet.

  • Ylang-ylang: stammer fra canagatræets store hvide orkideblomster. Det Filippinske træ producerer 5-10 kg blomster/år og der går ca 400 kg blomster til at udvinde 1 l olie. Selvom duften er tung og sød, har den fået ry for at være et afrodisium, men virker yderligere blodtrykssænkende, hjerteafslappende samt krampeløsende og kan derfor benyttes ved angst og søvnbesvær.
    Ylang-ylang 
    harmonerer med neroli, bergamotte, grape, lime, sort peber og sandeltræ

  • Bergamot: Måske tænker du Earl Grey te... som er kendt for sit indhold af Bergamot. Olie har en althea-bolcheragtige duft og kendt som italiensk lægemiddel. Bergamot er udvundet fra en blanding af en citrusfrugt og pære. Bergamot har ry for at kunne fjerne lugt og holde insekter borte.

  • Citronelle: en græsart i Asien og det sydlige Stillehav. Har en citrusagtig duft der minder lidt om citrongræs og finder anvendelse som myggemiddel. Olien harmonerer med geranium, citron, bergamot, appelsin, mandarin, cedertræ og fyrrenåle.

  • Citrus olier, som f.eks citron, lime, grape, citrongræs, appelsin, blodappelsin og bergamot er populære for deres friskende og sommerlig forfriskende duft. Terapeutisk stimuleres immunforsvaret og duften er opkvikkende.
    Vær opmærksom på at citrus olier kan gøre hud mere fotosensitiv - hvilket kan få huden til at rødme hvis den udsættes for sollys.

Følgende olier kan misfarve huden, hvis huden udsættes for stærkt sollys: grapefrugt, citron, lime, mandarin, appelsin, patchouli, angelica root, bergamot, kommen, spidskommen, kanel og ingefær. Det bør man som gusmester have i baghovedet, hvis gusgæster skal i sollys efter en saunagus.

Da olier ofte har flere egenskaber, på grund af de mange komponenter de indeholder, kan den samme olie sagtens indgå solo eller i blandinger med forskelligt fokus.
Afhængig af hvad gusmesteren ønsker gæsterne skal have ud af gusen, kan man sammensætte olieblandinger for at medvirke til effekten, for eksempel:

  • Stimulerende
    • Rosmarin + timian + lavendel + neroli
    • Melisse + rosmarin + lavendel
    • Eukalyptus + rosmarin + geranium
    • Pebermynte + kamille
  • Afslappende
    • Neroli + lavendel + geranium
    • Fyr + enebær
  • Afrodisikum
    • Appelsin + jasmin + neroli
    • Rosentræ + rosenolie + ylang-ylang
  • Muskelafslappende
    • Rosmarin + salvie + basilikum
    • Fyr + nellike + rosmarin
  • Udrensende
    • Enebær + rosmarin + citron
    • Rosmarin + geranium + fennikel
  • Til ældre
    • Lavendel + ylang-ylang + rosentræ
    • Citronmelisse + appelsin + rosentræ + neroli
    • Rosmarin + geranium
  • Wellness
    • Appelsin + patchouli + jasmin (eller ylang-ylang)

 

Mangler man inspiration til olieblandinger kan det anbefales at søge på Pinterest - der dukker mange skønne "opskrifter" op.

pinterest

Retur til Gys og Gus

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

Foot Camp

Gys og Gus