Hjernerystelse

I daglig tale benyttes ofte hjerne-rystelse, til at beskrive et traume på hjernen. I fagsproget kaldes det TBI Traumatisk Brain Injury.

Hjernerystelse er almindelig. De sker hver dag for mennesker i alle aldre fra alle samfundslag.
Hjernen er rystet efter et traume og helbredelse afhænger af flere faktorer - de fleste er individuelle og derfor er det vigtigt, at re-habilitering sker i et tempo som den rystede hjerne kan klare.

Først skal det afklares, hvad en hjernerystelse er.
Hjernerystelse eller en traumatisk hjerneskade kan defineres som et skud, skub eller slag mod hovedet, der får hjernen til at bevæge sig hurtigt frem og tilbage inde i kraniet.
Som et råt æg der rystes frem og tilbage. Hjernen bliver rystet. Strukturer i hjernen kan forstrækkes, få slag og hæve eller blive snoet rundt. Nogle områder kan udholde mere bevægelse og skader end andre afhængigt af påvirkningens art og intensitet.
De indre bevægelse af den bløde vævsstruktur, der er i hjernen, forårsager ændringer i, hvordan hjernen fungerer.
Det betyder, at hjernerystelse kategoriseres som "funktionel" snarere end "strukturel" skade, fordi hjernerystelse enten midlertidigt eller permanent ændrer, hvordan hjernen fungerer.

Til klassificeringsformål klassificeres TBI eller traumatisk hjerneskade typisk fra mild til svær.
Symptomer generelt grupperet i fem hovedkategorier: tale, sensorisk, motorisk, kognitiv og smerte.

Almindelige midlertidige symptomer:

  • Hovedpine
  • At se "stjerner"
  • Synsproblemer (såsom dobbeltsyn eller sløret syn)
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mental forvirring
  • Koncentrationsbesvær
  • Lysfølsomhed
  • Problemer med balance
  • Svimmelhed
  • "Ringen" for ørene
  • Tab af smagsans
  • Tab af lugtesans
  • Tab af hukommelse
  • Vanskeligheder ved at falde i søvn

Mindre almindelige vedvarende eller kroniske symptomer:

  • Symptomerne varer længere end 14 dage
  • Hovedpine forbliver eller bliver værre
  • Kan ikke vågne
  • Løbende kvalme
  • Kronisk opkastning
  • Ukoordineret
  • Svaghed eller følelsesløshed
  • Utydelig tale
  • Mister bevidsthed
  • Humørsvingninger

Ovenstående symptomer bør føre til øjeblikkelig pleje.

Ved mistanke om alvorlig hjernerystelse vil patienten sendes til CT-scanninger og derefter hvile.
CT-scanninger kan ikke altid opfange de mikroskopiske vævs- og blodkar skade, som TBI kan påføre.

Mens en indledende hvileperiode altid er berettiget, hvis der er tegn på blødning, hævelse, blå mærker eller kranium skade, vil mindre alvorlige TBI-symptomer anbefales den nye skole for hjernerystelsesbehandling - en strategi for aktiv fysisk og kognitiv rehabilitering frem for hvile.
Vigtigt er, undgå enhver form for fysisk anstrengelse, der kræver eller forårsager yderligere hjerne-ryste-bevægelse.

Hvorfor fysisk aktivitet er "god medicin" til hjernerystelse?
Forskning i traumatisk hjerneskade har ført til et ændret syn på re-habilitering. Fra omkring midten af det 21. århundrede begyndte forskere at bekræfte hjernens talent for neuroplasticitet.
Neuroplasticitet betyder grundlæggende, at en beskadiget hjerne ofte kan omorganisere sig for at gendanne mistet funktion efter en skade såsom hjernerystelse.

Hjernen har brug for ilt for at kunne fungere optimalt og især når den skal rehabilitere.
Hvad bringer frisk ilt til hjernen? Kredsløbet.
Træning får blodet til at pumpe og aktiverer kredsløbssystemet, som har det glædelige resultat at sende iltrigt blod til hjernen, så den kan reparere sig selv.
Hvis hjernen har brug for neuroplasticitet for at reparere mistet funktion, har den brug for et protein kaldet BDNF for at hjælpe med at skabe disse nye forbindelser. BDNF skabes når vi træner/er aktive - hjernen stimuleres til at "bestille" BDNF på baggrund af fysisk aktivitet.
Denne tilgang til behandling af hjernerystelse adskiller sig grundlæggende fra tidligere antagelser af, at en rystet hjerne havde behov for ro og hvile og stort set ingen fysisk aktivitet.

I dag vil opfordringen være, at for at starte produktion af hjernens eget reparations-kit, bør den hjernerystede genoptage bevægelse igen senest 48 timer efter en hjernerystelse.
Fysisk træning får kredsløbssystemet i gang igen, pumper frisk ilt gennem kroppen og op til de helbredende hjerneceller og skyller samtidig toksiner ud af kroppen.

Hvilken rolle spiller kognitiv "træning" i hjernerystelse?
Kognitiv eller mental træning stimulerer hjernen med at identificere, hvilke funktioner der er blevet ændret eller mistet og nu skal omdirigeres ved hjælp af neuroplasticitet - og specifikt gennem oprettelse af nye neurale forbindelser i hjernen.
Derfor ordineres både fysisk og mental træning til behandling af traumatisk hjerneskade.

Ideelt set bør fysisk træning (kredsløb) placeres før kognitiv træning. Således sikres frisk ilt til hjerneceller og gør hjernen i stand til at skabe nye eller genoprette neurale forbindelser.

Hvad bør den hjernerystede være opmærksom på inden re-hab af hjernen påbegyndes?
Det er vigtigt at vælge den rigtige typer træning. Ligeledes vigtigt at undgå enhver form for krops- eller hjernetræning, der utilsigtet kan gøre hjerneskaden værre.

  • Undgå specifikt enhver form for fysisk aktivitet, der kan ryste hjernen under dens heelingsproces.
    Kredsløbstræning bør være uden bump og skub. Løb kan ikke anbefales, men en stationær kondicykel, stairclimber, romaskine og tilsvarende kredsløbsmaskiner, der holder hovedet og nakken stabil.
    En rask gåtur i rolige naturlige omgivelser vil også gavne.
  • Undgå for megen skærmtid, der ofte vil gøre hjernerystelsessymptomer værre.
  • Læs i stedet bøger, have samtaler, løse gåder og krydsord, Sudoku, spil kort, brædtspil eller ord-puslespil.

Kontakt gerne en fysioterapeut, der har indsigt i hjerne og nervesystemet (jeg kan anbefale Z-health certificeret). De/vi kan tilrettelægge et individuelt forløb, hvor ligeledes samspillet mellem de vigtige sanser; synssans, vestibulærsans og ledsans inddrages samt tager højde for at sænke stress i nervesystemet med vejrtrækningsøvelser og anbefaling af hjernevenlig re-hab kost.

cri_graabold

FeetBack
Genuavej 30
2300 Kbh S
Tlf: 50 57 23 14
info@feetback.dk

Åbningstider
Vejledende:
Mandag 11-17
Tirsdag 8-15
Torsdag 11-17
Fredag 8-15

Tidsbestilling
info@feetback.dk
Tlf: 50 57 23 14
Tlf-tid: kl.12-12.45

Persondata
Samtykke

Referencer anbefaling

Baggrundsstof
- forstå din krop og forstå din behandling
paratviden

FeetBack arbejder med Z-Health, der med udgangspunkt i stimulering af nerveforbindelser mellem hjerne og krop kan optimere kropsfunktion og mindske smerte.

Outdoor GYM

Livestream GYM

YouTube GYM

Foot Camp

Gys og Gus

FeetBack Sauna